Et nyt sundhedscenter er blevet etableret i lokaler i det gamle Brørup Sygehus.
4 praktiserende læger er gået sammen om projektet i samarbejde med sygeplejersker, laboranter og sekretærer.
Jeg fik til opgave at udsmykke de 700 m2 nyrenoverede lokaler. Jeg solgte dem mit projekt, hvor jeg arbejder med maleri relateret til pågældende egn. D.v.s. jeg i min proces arbejder med research vedrørende indhold. Det bragte mig i denne forbindelse til Brørup lokalhistoriske arkiv, hvor jeg fik kopieret gamle landkort for området.
Et besøg på turistbureauet og en sightseeing i området bragte mig på sporet af, hvilke steder og symboler jeg skulle bruge for at kunne lave et ”portræt” af egnen: eks. Luren, Åtte Bjerge, Tirslundstenen, Sønderskov, stationen og Brørupmarkedet m.m.
Selve malerierne er en kombination af enkeltstående værker (15 stk.), dog med naturlig sammenhæng samt 25 mindre billeder, som jeg hænger tæt i mindre grupper. De fremstår som en frise: Surrounding Landscape – Puzzle
Et fleksibelt værk der giver opmærksomhed i rummet. Værket kan med få nye billeder ændres og give nyt udtryk til glæde for personale og patienter gennem årene.
Min idé med at bruge de nære omgivelser i mine malerier er, at de skal give patienter og personale en oplevelse af nærvær, tryghed ved genkendelsen, vække nysgerrighed og dialog. . . . .og plads til blot at vente!
I samspil med Brørup projektet har jeg udvalgt 6 landskabsmalerier fra hhv Færøerne og Rocky Mountains for at stimulere rejselysten.
Malerierne er akryl, kul og sampling på lærred.
Læs mere om projektet i
avisartiklerne (Kunsten er bedre end en Panodil) se fotos fra udsmykningen. Jyske Vestkysten bragte i uge 48 to artikler om mit projekt, hvor journalist Steen Rasmussen og fotograf Ludvig havde været på besøg i mit atelier i
House of Design.