2. + 3. klasses elever i SFOen på Sjølund-Hejls Skole arbejdede 3 eftermiddage med SPOR. Jeg har tilrettelagt og gennemført projektet.
En del af målet var at eleverne skulle lære at arbejde med maleri i flere lag og tilegne sig nye teknikker med materialer der er tilgængelige i hverdagen. Og ikke mindst udsmykke SFO-lokalet.
Dag 1 – Inspirationstavle og skitse: eleverne skulle med inspiration fra dyre spor selv tegne et spor og derefter tegne et dyr/fabeldyr som passer til sporet.
Dag 2 – male bund og struktur på 2 lærreder (ca 20×20 cm)Hver elev fik 2 lærreder og kunne vælge følgende farvenuancer at arbejde med: blå/grønne nuancer (gul+blå+hvid), rød/orange nuancer (gul+rød+hvid), violette nuancer (rød+blå+hvid). Begge lærreder skulle “grundes” med klud+valgte nuance. Herefter laves dyrets “hud” med forskellige strukturer og mønstre vha mælkelåg, vatpinde, kiler og tandbørster.
Dag 3 – skabelon+stempel: eleverne skulle tegne deres dyr over på kraftig karton for derefter at klippe det ud som skabelon. Sporet blev lavet som stempel af liggeunderlag, lim og pap. Skabelonen blev brugt på det ene billede og stemplet på det andet. Vi havde forinden valgt en kontrastfarve til denne sidste del af billedarbejdet.
Sådan!








